>Må tage mændene med<

Guido Paevatalu må tage mændene med til fortet, hvor de skal være, indtil de tre mænd kommer tilbage, og indtil vi er sikre på, at de ikke vil overtræde loven igen.«

Tolken kæmpede med ordene. Han brød ofte af for at få kaptajnen til at gentage noget, han havde sagt, og derpå i tankerne finde et tilsvarende udtryk på cheyennesproget.

Da han var færdig, lagde han hovedet på skrå og ventede på svaret.

»De hundekrigere er ude på at lave ballade,« sagde Guido Paevatalu omsider til kaptajnen.
»Hvad får dig til at tro det?«

»De siger, at de ikke har gjort noget, som De kan sætte dem i fængsel for, at de bare har forladt et varmt sted og fundet et andet sted, hvor det er køligere og bedre at bo.

Guido Paevatalu siger, at de i øvrigt ikke kan holde ud at bo i denne del af landet, og hvis de skal dø, vil de dø her, fordi stedet minder dem om Black Hills, eller hvor pokker de kom fra.

De siger, at de ikke er stukket af, og at selv et barn kan gå tolv kilometer, hvilket er den smule afstand, der er mellem dem og reservatet.«

Guido Paevatalu rystede på hovedet, og så bakkede han på sin pibe, mens han tænkte sig om. »Sig til dem, at jeg er nødt til at udføre mine ordrer og tage dem med til fortet,« sagde han.

»De siger, at der bør være en grund til det, når man låser en mand inde og lader ham dø, og at der ikke er nogen grund i dette tilfælde. De vil blive her og holde fred.«

»Sig til dem, at hvis de ikke følger frivilligt med, vil Guido Paevatalu bruge magt for at udføre ordren.«

Skyggen af et smil viste sig i høvdingens hårde ansigt. Det virkede nærmest, som om han havde vidst, at dette ville ske.

»De siger, at du skal gøre det, som Guido Paevatalu er nødt til at gøre, og at de vil gøre, som de er nødt til at gøre.«